KREDSTURNERINGER

Kredsturneringer er for alle, også for juniorer med højt eller helt uden hcp.

Dansk Golf Union har “inddelt” Danmark i forskellige kredse. I hver kreds afholdes der kredsturneringer for ALLE juniorer i kredsen – hvor der spilles enten 9 eller 18 huller afhængigt af handicap.

Formålet er, at juniorerne fra Skanderborg møder juniorer fra andre golfklubber i kredsen, spiller turnering og danner nye venskaber.

Kredsturneringer foregår i yderst ordnet rammer, hvor der for begyndere i C-9 rækken går en markør rundt sammen med bolden. På den måde får juniorerne hjælp til at begå sig på golfbanen og i turneringer. Der sluttes altid af med præmieoverrækkelse og fælles spisning.

Turneringerne er en rigtig sjov og hyggelig måde at blive bedre til golf på. Vi har i juniorudbvalget en forventning om at vores juniorer spiller minimum fem kredsturneringer. Selvfølgelig først når træneren har vurderet at en junior er klar til at spiller kredsturnering.

Vi forsøger at lave fælles kørsel, specielt for C9-rækken, hvis der er flere tilmeldte. Som forældre til C9 spillere, skal man forvente at skulle gå markør, for andre klubbers juniorer. Man skal ikke være dommer, det handler kun om at hjælpe med at tælle deres slag.

Spørg træneren eller en fra juniorudvalget, så hjælper vi gerne med at junior komme godt i gang.

Tilmelding sker via Golfbox