Ugentlige begynderturneringer
Begynderafdelingen arrangerer hver onsdag sommeren igennem to turneringer på samme tid:
For nybegyndere (start kl. 18.00):
Begynderturnering med vejleder
For viderekomne begyndere (start kl. 17.45):
9-hullers onsdagsturnering (uden vejleder)
Se link til turneringskalenderen øverst på siden.
Samvær
Efter turneringerne samles vi allesammen i klubhuset, hvor der er uddeling af præmier og socialt samvær. Vi laver også hver gang en lille regelquiz. Der er også mulighed for at få noget at spise og drikke.
Foretages via Golfbox senest tirsdagen før turneringen kl. 18.
Når du har logget dig på Golfbox, vælger du i menuen “Klubturneringer” og finder den relevante match. Ved at gå ind på denne, kan du tilmelde dig.
Når turneringslederen har sat matchen op, får du en mail, hvor du kan se, hvilket hul du skal starte på, og hvem du skal spille sammen med.
Vi spiller hver gang 9 huller. Du vil her blive sat i bold sammen med andre nybegyndere samt en vejleder.
Vejlederens opgave er at lære dig, hvordan du kommer rundt på banen, holder et godt spilletempo og hjælpe dig med regel- og etikettespørgsmål og i det hele taget fortælle dig om, hvordan man begår sig på en golfbane.
Når du føler dig sikker på selv at kunne begå dig på banen, kan du tilmelde dig vores 9-hullers onsdagsturnering uden vejleder. Du vil her få mulighed for at møde andre spillere fra klubben – fortrinsvis højhandicappere – og spille med dem. Onsdagsturneringen er dog åben for alle i klubben.
Der er selvfølgelig også mulighed for, at du begynder at spille i de forskellige sections, men hvis du ikke synes, at du er klar til dette eller ikke har mulighed for det, er onsdagsturneringen et godt alternativ.
Tak til Føtex i Skanderborg, som sponserer den vin, vi uddeler som præmier til vores begynderturneringer
Har du lyst til at være vejleder for nye medlemmer? Så meld dig til vores begynderturneringer. Tilmelding foregår via Golfbox senest tirsdag kl. 18 før matchen.
Rollen som vejleder er ikke svær, det vigtigste er at du har lyst til at hjælpe nye medlemmer med, at finde “rundt i golfspillets finurligheder” og ikke mindst hjælpe dem med at finde sig til rette i klubben.
Rollen som vejleder er beskrevet her.
Der spillers begynderturneringer hele sæsonen. Som vejleder spiller man med i de turneringer man har lyst og tid til.
Hanne Andersen (formand)
+45 5135 0537
Jytte Bengtson
+45 3094 7547
Jørgen Sørensen
+45 4083 1311
Peter Gade Olesen
+45 3023 8508
Bendy Ipsen
+45 20983390